MEDICIN

Hvis der er brug for assistance til at holde styr på medicin, bedes det meddeles ved ankomsten.
Da vurderer vi sammen, om det er gadelederen eller lejrchefen der skal sættes på opgaven.
Hver TeenCamper SKAL medbringe sygesikringsbevis.
– Til forældre:
Ved akut behov kører vi teenageren til skadestuen. Ved mindre skader, så som forstuvninger osv. har vi ledere i flokken, der kan tage sig af den slags. Ender vi med at køre en tur på skadestuen, vil forældre eller kontaktperson blive kontaktet og bedt om at møde os der, og selv vurdere om teenageren skal med tilbage til TeenCamp eller hjem.
Ønsker du, at dit barn skal tilses på skadestuen ved en mindre skade, så har du selv ansvaret for at hente og køre til behandling, da det ellers kan betyde alt for mange ture for os ledere.