Teencamp er for dig, der har gået i 7. og endnu ikke er fyldt 20. Det er for dig, der ikke gider være på ferie sammen med din forældre hele sommeren. Det er for dig, der gerne vil være sammen med en masse teenagere og skønne ledere. Det er for dig, der kan koge din egen pasta eller leve af toast i en uge. Det er for dig, der gerne vil vide noget mere om tro. Det er for dig, der gerne vil have en fed uge.
Holy Crap?
I år er temaet: Holy Crap?! Er er det med kristendommen, Jesus osv. ikke bare noget sludder og vrøvl? Er det virkelig sandt? Hvad nu, når jeg faktisk ikke rigtig synes, det giver mening at tro? Og hvem er jeg egentlig selv - en hellig skid? Det tror, dem i din klasse måske. Holy Crap kan også være et udbrud, vi bruger, når vi ikke ved, hvad vi ellers skal sige - når andre udtryk ikke helt slå til: Kan det være sådan, vi oplever troen - som noget, vi ikke helt kan sætte ord på? Eller dækker temaet mon over, at Gud ser os som hellige og elskede syndere, som han gerne vil tilgive og samle op? Det og meget mere skal vi dykke ned i. Holy Crap? Jep, den er god nok - det er temaet, og det bliver godt!